Kaare Nielsen, 1964 - ....

Kaare Nielsen

Fra serien PORTICO 2018

Olie på lærred 82 x 100 cm

Sign verso: Kaare Nielsen

Købt 2018 på udstillingen PORTICO

Inv. 2018-1

Kaare Nielsen

Harmsway Toys 2016

Ubrændt ler h 35 b 72 d 50 cm

Sign

Gave fra kunstneren 2019

Inv. 2019-1

 

 Kunstværket ”Harmsway Toys” doneret til Odder Kunst

Kunstneren Kaare Nielsen, der desværre har forladt lærergerningen på Eriksminde Efterskole og dermed Odder Kommune for at arbejde og bo i København, har foræret et unikt kunstværk til Odder Kunsts samling. Bestyrelsen håber, at andre kunstnere vil følge trop og gøre kunstsamlingen endnu mere attraktiv. Kaare er medlem af Kunstnersammenslutningen OK18 og har i efteråret og vinteren 2018 haft en udstilling på Odder Museum, hvor bl a dette værk blev vist.
Selv beskriver Kaare Nielsen sit kunstværk og tilblivelsen således:
Harmsway Toys har som sit formelle afsæt den velkendte legetøjsbil i æske med plastikvindue. Det er skabt i forlængelse af skumgummiværket ”Outside the Box” Begge værker er optaget af de narrativer / fortællinger,  der kan opstå i mødet med katastrofen og den store sorg. Måske går det godt i dette tilfælde. Kvinden taler intetanende i mobiltelefon mens den store Porsche Cayenne kører hende og barnet ned eller alternativt igennem hende. I kunsten er det muligt at suspendere og bypasse de ellers så frygtelige og uomgængelige årsag-virknings-sammenhænge.
Arbejdet med værket blev næsten mere virkelighedsnært end godt var, da jeg opdagede den historie, som gemte sig bag mit foretrukne billedforlæg. Billedet var et nævenyttigt paparazzi-fotografi publiceret af en britisk tabloidavis. På billedet ser man Bob Geldofs datter Peaches Geldorf tale i mobiltelefon mens hun uforvarende kører paraplyklapvognen med barnet i et hul i fortovet og datteren falder forover ud af vognen. Avisen ville formentlig fortælle historien om den uansvarlige mor. Det hører med til fortællingen at hun var misbruger. Jeg opdagede, at hun faktisk var død som følge af dette, og lavede mere research og så i den forbindelse billeder fra familiens nu forladte hjem med meterhøjt græs og en barnevogn liggende på siden ved bagdøren. Skræmmende!

Bestyrelsen for Odder Kunst er begejstret for værket. Stor tak til Kaare Nielsen for gaven.

Kaare Nielsen