Når Erik Lindberg dukker op fra sit hul i Faaborg, vender han op og ned på alt det, vi tror, vi allerede har set før. ”Maleren af verden”, som han kalder sig, udstiller hos Odder Kunst i KunstVærket fra 30 september 2022.

Der er fernisering fredag 30. 9. kl. 16, og udstillingen er derefter åben mellem kl. 14 og 17 på fredage, lørdage og søndage, frem til og med d. 23. oktober.

Tag bare hele familien med, for udstilling er henvender sig til alle aldre og er en øjenåbner for tanke og dialog.

Maleren holder Artist Talk søndag 2. oktober kl. 15 i KunstVærket. Odder Kunst giver en kop kaffe eller et glas vin.

Den 57-årige ambitiøse, arbejdsomme og patentlige maler arbejder på at få mennesker til at forstå noget, eller i det mindste bare at forsøge at forstå. Hvad er rigtigt og hvad er forkert i denne verden? Hvilken side af hegnet står vi på, når vi betragter det hele? Lindberg er overbevist om, at vi alle har intention om at gøre det bedste vi kan, uanset om bukserne kommer i cykelkæden igen og igen. Han holder af Asger Jorn-citatet om at gå til yderligheder, til det ekstreme, ellers er den ingen grund til at gå.

Et af de værker, som han er blevet kendt for som et livsværk er ”Livets lys", som består af fem 2,5 meter store værker, bl.a. et med skuespillerinden Anne Marie Helger midt i en livskrise, hvor alt ser lidt mørkt ud.
Et andet og sidste maleri i serien, er karakterskuespilleren Ole Thestrup, der kort før sin død, stod model til ”Den døende mand” i serien.
Begge malerier er med på udstillingen hos Odder Kunst.

Jeg gør det bedste jeg kan, men det er aldrig godt nok. Barren skal hele tiden højere op, ellers mister jeg mit tråd, mit fokus. Jeg ønsker, at beskueren skal mærke sig selv og forholde sig til livet, når han/hun iagttager mine billeder. Så bliver det ikke større for mig.
Beskueren skal have en oplevelse, som han/hun ikke bare lige kan ryste af sig. Et spontant WAOW fra en gæst er den bedste benzin for mig, langt vigtigere end penge. Jeg maler ikke for pengene
”, understreger han.

www.malerenafverden.dk
www.facebook.com/malerenafverden

 

Erik Lindberg
”Pigeklippe” – 2 meter højt.
Erik Lindberg
Erik Lindberg